Folk stod klar med tæpper og saft, videre blev jeg ført til min bagage. Det drivvåde tøj skulle i en fart skiftes til noget tørt. I tørreteltet med de andre løbere (der lige var kommet i mål), blev der udvekslet løbs indtryk, om “morderbakken”, om den evige løben op ad og op ad, og om det pragtfulde vejr, som ingen turde tro på ville forsætte de næste 2 dage.



Da Jørgen og John var kommet i mål og vi havde fået pakket ud i vores to mands telte, indfandt vi os i spiseteltet.
Et langt telt med bænke og borde i begge sider, der var en blandet duft af trætte svedige folk der enten voksede ski, eller var i færd med de store kulinariske oplevelser, eller bare sad med en kop kaffe og stenede til livets luner.
“Depoterne” skulle fyldes op i en fart, så jeg fik kreeret noget pasta, ris, tun, rosiner og nødder i en stor pærevælling, efterfulgt af chokolade og powerbar.
Trætheden var begyndt at melde sig, så der var tid til at finde teltet. Med soveposen lukket godt til, så kun lige mund og øjne var fri, faldt jeg hurtigt i søvn.



Klokken var halv otte da jeg vågnede og kunne konstaterer at man sover pragtfuldt i minus 21 grader, og endnu en glædelig ting, blå himmel og næsten ingen vind. man skulle ikke stå for længe og flagrer med hænder og øre, så det var hurtigt på med pakakoaten, og de store støvler.
Starten gik kl. 10:00 så der var god tid til at få spist og få ordnet udstyr, etapen i dag var 48 km og rimelig flad, så kanonen skulle bare fyres af, jeg havde erfaret i Vasalløbet at på de flade strækninger brugte man dobbelt stavisættelse, og det var her de mange års kajak roningen kom til sin rette, så der var gode chancer for et godt løb.



Næste side